I et forsøg på at holde programmet Gnutella fri for porno, vil musikportalen Zeropaid.com skabe en digital gabestok. Her udstilles man, hvis man bruger programmet til at downloade de kulørte filer.
Gnutella er et program der, lige som Napster, kan dele filer mellem de programbrugere, der er logget på Netter. Programmet bruges primært til at dele MP3-filer, men der udveksles også videofilm – og altså porno. På Zeropaid.com kan man finde de IP-adresser, der er nødvendige for at koble sig op på Gnutella netværket.
Hidtil har man kunnet hente hvad som helst via programmet uden at nogen stillede spørgsmål, men i et forsøg på at holde programmet rent for porno, har Zeropaid.com skabt en såkaldt http://www.zeropaid.com/busted/" target=_new>Wall of Shame, hvor de udstiller IP adresserne på de mennesker, der har forsøgt at downloade de mere kulørte filer.
"De fleste mennesker bruger Gnutella til at hente musik fra Nettet. Men der er nogle, der bruger programmet til at hente for eksempel børneporno, og det vil jeg ikke have", fortæller grundlæggeren af Zeropaid.com, Jorge Gonzales, til ZDnet. Han håber på, at den digitale gabestok vil få de pædofile til at søge andre steder hen.